Historien bag Sub Rosa

Om Galleri Sub Rosa

 

I Viborg ligger en lille villa, med en hemmelighed. Blandt viborgenserne kendes den som Rosenhuset. Og under Rosenhusets tag ligger et lille galleri.

Villa Rosenhuset er opført i 1902 til Hr. Planteskoleejer Brostrøm. Villaen skulle anvendes som overgartnerbolig og er tegnet af den københavnske arkitekt T. Jensen. Villa Rosenhuset, indeholdt dengang bla frugtkælder, spisestue, dagligstue og kabinet og brændeskur med das, en terrasse fra 1. sal var båret af søjler. Villa Rosenhuset fik i 1943, en pejsestue (kontor) og søjlerne forsvandt. Villa Rosenhuset har altid været omgivet af roser, hvilket fortsat er tilfældet. Da Villa Rosenhuset blev opført var det ude på landet – nu er det 10 minutter fra centrum – på gåben.

 

Mytologisk set har rosen altid været værdsat for dens skønhed og har en lang historie af symbolske betydninger bag sig. I oldtidens Grækenland var rosen et symbol på kærlighedsgudinden Aphrodite, og romerne fortsatte denne tradition med Venus. Og senere i kristendommen blev rosen til et symbol for jomfruelighed og på Marias guddommelige undfangelse, som førte til jomfrufødselen af Jesus.

 

Udtrykket Sub Rosa er opstået under Romerrigets storhedstid, når temaer krævede at blive diskuteret for lukkede døre og i fortrolighed, af feks politiske råd, placerede man en rose over døren, som tegn på at her var vigtige diskussioner i gang. Traditionen blev senere adopteret af den romersk-katolske kirke, hvor en rosenkrans bruges når man taler i fortrolighed med Gud.

 

Senere er udtrykket blevet ensbetydende med at holde på en hemmelighed.

 

Og det er velbevarede hemmeligheder galleriejer Johan Kallmayer løfter sløret for i Villa Rosenhuset. Dog hemmeligheder der fremover deles med de besøgende. Forskellige kunstnere vil i fortrolighed delagtiggøre deres inderste væsen med publikum gennem noget af det, der står dem allernærmest – kunsten.

 

Galleri Sub Rosa er beliggende i Viborg:

 

Gl. Skivevej 14A

8800 Viborg

 

E-mail: rosenhuset@stenart.dk

Mobil: 20273321

Facebook: galleri sub rosa

Adresse og links

Åbningstider

 

Når banneret er ude - samt se KONTAKT i menulinjen

 

 

Copyright © All Rights Reserved